Mike Keen, der blev kendt, da han i kajak padlede op langs Grønlands vestkyst på ren grønlandsk kost, arbejder nu på at åbne en fællesskabsdrevet restaurant i Ilulissat – med grønlandsk køkkenchef, lærlinge fra INUILI og narhval-Wellington på menuen.
Idéen opstod i kajakken. Den engelske kok og eventyrer havde timevis at tænke i, da han fulgte vestkysten nordpå, og én ting blev ved med at nage ham.
»Som turist i Grønland bliver man næsten ikke præsenteret for grønlandsk mad. På hotellet får man den grønlandske platte med mattak, lidt tørfisk og rejer – og det er stort set det. Resten er nudler, pizza og burgere, som man kan få hvor som helst i Europa,« fortæller han i et interview.
Det vil han lave om på. Mike Keen arbejder på en restaurant i Ilulissat – valgt fordi byen har landets største koncentration af turister – hvor gæsterne tager skoene af som i et grønlandsk hjem, sidder sammen og deler et væld af små retter efter tapas-princippet.
Menuen skal vise, at grønlandske råvarer kan bære klassiske europæiske retter: narhval-Wellington i stedet for oksefilet, langtidsstegt moskus, hvor kødet falder af benet, sydgrønlandske roer med tangsalt, hellefisk med relish af gederams – og grønlandske pølser af sæl, narhval, moskus og rensdyr.
»Alle lande i Europa er stolte af deres pølsetraditioner. Med det fedtindhold, sælen og narhvalen har, kan vi udvikle en klassisk grønlandsk pølse, der kan blive en berømt ret,« siger han og tilføjer, at også de traditionelle retter som sælsuppe og mattak naturligvis skal kunne fås.
Overskuddet skal blive i byen
Keen lægger ikke skjul på, at projektet ikke skal gøre nogen rige – allermindst ham selv.
»Jeg har altid været elendig til at tjene penge, og jeg har ingen interesse i at tjene på det her. Overskuddet skal gå tilbage til lokalsamfundet og til fangerne og fiskerne, så de får en fair pris for deres varer.«
Restauranten skal efter planen rumme mere end mad: et lokale til krydstogtgrupper, foredrag, filmvisninger og grønlandsk kunst – og en lille butik, hvor turister kan købe sælbøf eller hellefisk med opskrift og vejledning, en slags måltidskasse at tage med hjem på vandrehjemmet.
Selv vil englænderen helst træde i baggrunden. »Jeg vil ikke komme som englænder og lære folk, hvordan man gør. Der skal være grønlandsk køkkenchef, grønlandsk leder og 100 procent grønlandsk personale.« Han er i dialog med kokkeskolen INUILI i Narsaq om en lærlingeordning, hvor elever også kan komme på ophold i det nordiske køkkenmiljø – Keen har selv arbejdet på KOKS, da restauranten lå på Færøerne, foruden køkkener i New York, New Zealand og egne pubber i England.
Søger sponsorer
Forretningsplanen ligger klar, og Mike Keen rejser efter planen til Narsaq i november. Nu mangler pengene.
»Jeg har brug for sponsorer – private, offentlige eller begge dele. Opbakning fra selskaber som Royal Greenland eller Polar Seafood ville være fantastisk,« siger han og peger på, at den geopolitiske opmærksomhed på Grønland – ikke mindst fra amerikansk side – kan vendes til noget positivt: »Eksponeringen er der. Grønland bør vises frem som et af de sidste steder i verden, vi ikke har ødelagt med kommercialisme og grådighed.«
Imens venter Keen på nyt om sine øvrige projekter: Dokumentaren om hans seneste ekspedition bliver netop nu tilbudt Channel 4 og BBC, filmen om kajakekspeditionen vises på BBC til november, og en bog er undervejs.
»Grønland er et af de få steder i verden, hvor forbindelsen til tusinder af års fangst- og fiskeritradition stadig lever. Den historie fortjener at blive fortalt – også på en tallerken.«
