Arbejdssted: Aasiaat
Reference: Sekretariatschefen og Borgmesteren
Om stillingen
Kommune Qeqertalik søger en struktureret og engageret direktionssekretær med stærke samarbejdsevner og højt fortrolighedsniveau. Stillingen er centralt placeret i den politiske og administrative topledelse med base i Aasiaat. Du vil være en nøgleperson i understøttelsen af borgmesterens- og direktionens daglige arbejde og få en hverdag præget af højt tempo, ansvar og mange kontaktflader.
Arbejdsopgaver
- Kalenderstyring og planlægning for borgmesteren
- Mødeforberedelse, herunder udsendelse af dagsordener og mødemateriale
- Referatskrivning fra møder og arrangementer
- Korrespondance og kommunikation, internt og eksternt
- Journalisering i ESDH-systemet Public 360
- Praktisk støtte og koordinering i forbindelse med borgmesterens og direktionens rejser
- Tæt samarbejde med borgmesteren, direktionen, sekretariatet og øvrige aktører i og uden for kommunen
Kvalifikationer
- Flydende i grønlandsk og gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
- Fortrolig med Office-pakken, især Outlook, Teams og Word
- Kendskab til eller erfaring med Public 360 og det kommunale økonomisystem Prisme er en fordel
- Erfaring med sekretærfunktioner, politisk betjening eller administration er ønskelig
- Akademisk eller kontoruddannelse foretrækkes, men er ikke et krav
Personlige egenskaber
- Du arbejder struktureret, selvstændigt og har styr på detaljerne
- Du udviser høj grad af diskretion og fortrolighed
- Du har en fleksibel tilgang og fungerer godt i tæt samarbejde med borgmesteren og direktionen
- Du trives i en rolle med ansvar og skiftende opgaver
Vi tilbyder
- En spændende stilling tæt på den politiske ledelse i en grønlandsk kommune i udvikling
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et tværgående samarbejdsmiljø med dedikerede kollegaer
- En central rolle i kommunens politiske og administrative liv
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og relevant forhandlingsberettiget organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.ini@ini.gl.
Hvis permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales A-skat for frie goder i henhold til gældende lovgivning.
Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.
En personalebolig skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Spørgsmål kan rettes til fungerende sekretariatschef Benedikte Mølgaard, +299 701900, benm@qeqertalik.gl
Ansøgning:
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail eller post.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke “Søg denne stilling”.
Hvis du har problemer med upload filer kontrakt hr@qeqertalik.gl
Deadline for ansøgning er den 12. august 2026 til ansættelse pr. 01. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.
Ansøgningsfrist: 12. august 2026

