Jørgen Wæver-Johansen reagerer nu på den debat, der er opstået efter en artikel i Sermitsiaq om købet af en bolig i Nuuk.
Ifølge Sermitsiaq blev der overført 5,39 millioner kroner til sælgeren fra den amerikanske investorgruppe Greenland Development Partners. Ejendommen blev efterfølgende skødet til Inuit Properties Greenland ApS, som er 100 procent ejet af Jørgen Wæver-Johansen.
I et Facebook-opslag afviser Wæver-Johansen, at der skulle være noget mistænkeligt ved investeringen. Han fremhæver, at det er almindeligt at finansiere investeringer gennem lån og samarbejdspartnere, og peger på det store behov for udlejningsboliger i Nuuk.
Han understreger samtidig, at investeringer naturligvis skal ske inden for gældende lovgivning.
Forsvarer samarbejde med udenlandske investorer
Wæver-Johansen argumenterer for, at Grønland har brug for samarbejde med både grønlandske og udenlandske aktører, hvis erhvervslivet skal udvikles og der skal skabes flere arbejdspladser.
Han kritiserer samtidig den hårde tone i debatten og mener, at personangreb og mistænkeliggørelse ikke bidrager til Grønlands økonomiske udvikling.
En stor del af opslaget handler også om hans hustru. Wæver-Johansen reagerer kraftigt på det, han oplever som en mistænkeliggørelse af hende, og opfordrer kritikerne til at rette deres spørgsmål og kritik mod ham selv.Han afslutter med at understrege, at hans hustru er selvstændig, træffer sine egne beslutninger og ikke bør drages ind i kritikken af hans forretningsaktiviteter




