Antallet af udenrigspassagerer stiger stadig

Flere rejser med rutefly fra Grønland til udlandet. I årets første otte måneder steg passagertallet med 5,7 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Antallet af passagerer på rutefly til udlandet fortsætter med at stige. Fra januar til august blev der registreret 86.842 udrejsende passagerer mod 82.176 i samme periode i 2025.

Det viser Grønlands Statistiks opgørelse, offentliggjort den 29. september. Fremgangen svarer til 4.666 flere passagerer. 

Væksten er aftaget

Selvom passagertallet fortsat ligger over sidste års niveau, er væksten blevet mindre gennem sommeren.

Efter første halvår var stigningen på 12,3 procent. Efter årets første otte måneder er fremgangen på 5,7 procent.

I juli faldt antallet af udrejsende ruteflypassagerer med 1.285 sammenlignet med samme måned sidste år. August bød derimod på fremgang igen: Her rejste 18.726 passagerer til udlandet, hvilket er 549 flere end i august 2025.

Kilde: Grønlands Statistik, »Flyrejsende til udlandet i august«, 29. september 2026.

  • Otte nye portørreddere har afsluttet deres uddannelse

  • Naalakkersuisut indleder forhandlinger om nyt alkoholforlig

  • 293 færre registrerede arbejdssøgende end sidste år