Qeqqata Kommunias lejeboliger mangler 356 millioner kroner til vedligeholdelse. Den huslejestigning, politikerne har behandlet, dækker kun omkring 1 million om året af et årligt behov på 28 millioner.
Taget, vinduerne, vandrørene og trapperne i Qeqqata Kommunias lejeboliger i Sisimiut og Maniitsoq slides hurtigere ned, end der er penge til at reparere dem.
Det fremgår af materialet til kommunalbestyrelsens møde den 24. september. Boligadministrator INI A/S opgør her vedligeholdelsesefterslæbet til cirka 356,4 millioner kroner. Der er i dag kun hensat 192,2 millioner kroner af et samlet behov over de næste ti år på 548,7 millioner kroner.
Hvis efterslæbet skal indhentes over ti år, kræver det cirka 28,2 millioner kroner om året. Ifølge sagsfremstillingen svarer det i princippet til en huslejestigning på 24 procent. Huslejen skulle i så fald op på 456 kroner pr. kvadratmeter om året mod 233 kroner i dag.
Stigning skåret ned
Det er langt fra det, der ligger på bordet. INI foreslog oprindeligt at hæve huslejen med 3,0 procent fra 2027. Kommunen vurderede dog, at stigningen skulle følge den almindelige pris- og lønregulering, og forslaget blev derfor nedjusteret til 2,2 procent.
En stigning på 2,2 procent giver kun cirka 1 million kroner ekstra om året til de 939 boliger i de fire afdelinger. For lejerne betyder det mellem 74 og 118 kroner mere om måneden, afhængigt af boligtype og størrelse.
Økonomiudvalget anbefalede den 15. september stigningen på 2,2 procent med den begrundelse, at det er vigtigt, at boligerne renoveres løbende. [TJEK REFERAT: kommunalbestyrelsens afgørelse 24. september]
Revisor advarer
Kommunens revisor, BDO, har gennemgået boligafdelingernes regnskaber for 2025 uden at finde særlige forhold. BDO peger dog på, at pengene til vedligeholdelse er for få.
“Ud fra det nuværende henlæggelsesniveau er der kun midler til igangsætning af de mest nødvendige arbejder,” skriver BDO i noten om planlagt og periodisk vedligeholdelse.
Ifølge sagsfremstillingen kan det betyde, at der bliver behov for huslejestigninger fra 2027 og frem.
Tomme boliger og dyr regning
INI advarer om, hvad der sker, hvis vedligeholdelsen ikke følger med. Flere bygningsdele bliver nedslidte, og nogle lejemål kan ende med ikke at kunne bebos. Det kan give flere tomme boliger, flere klagesager og bygninger, der må rives ned tidligere end normalt.
I yderste konsekvens kan en boligafdeling ende i underskud, så der ikke er penge til faste udgifter som forsikring og dagrenovation. Så hænger regningen på kommunen, som efter loven er forpligtet til at give tilskud til nødlidende boligafdelinger.
INI peger også på, at hvis huslejen ikke reguleres jævnt i takt med inflationen, kan der på et tidspunkt blive brug for én meget stor stigning, som kan skabe utilfredshed blandt lejerne.
Lang venteliste
Samtidig mangler der boliger. Ifølge INI’s opgørelse pr. 30. juni står 456 personer på venteliste til en bolig i Sisimiut og 158 i Maniitsoq.
I 2027 er der blandt andet planlagt facaderenovering i Tuapannguanut og nye vinduer i flere blokke i Sisimiut. I Maniitsoq fortsætter udskiftningen af vinduer og altandøre, og vandledninger skal skiftes i flere afdelinger.
