SIK og Naalakkersuisut underskrev den 29. juli 2026 et nyt forhandlingsresultat for perioden 2026-2028.
Forhandlingerne er forløbet i en god og konstruktiv tone, og der kan kun udtrykkes tilfredshed med, at det er lykkedes parterne at finde hinanden i et samlet resultat.
Aftaleperioden er denne gang fastsat til to år, hvilket er kortere end normalt. Det skal blandt andet ses i lyset af den betydelige usikkerhed i verdensøkonomien og de afledte effekter, herunder usikkerheden om den fremtidige prisudvikling. Prisudviklingen har stor betydning for SIK’s medlemmer.
SIK-området omfatter omkring 6.645 årsværk fordelt på 18 forskellige aftaleområder, som fagligt spænder bredt.
Forhandlingsresultatet skal nu sendes til afstemning og godkendelse i parternes respektive baglande. Når resultatet er endeligt godkendt, kan de endelige aftaler træde i kraft, og de aftalte lønreguleringer kan gennemføres for lønmodtagerne.
Aftalerne har virkning fra den 1. april 2026 og gælder frem til den 31. marts 2028.





