Arctic Hub offentliggør en ny rapport, der gennem en kortlægning af ti års forskning i Grønland dokumenterer den enorme internationale forskningsinteresse for Grønland.
Hvem forsker i Grønland? Hvad forsker de i? Hvor foregår forskningen, og hvem samarbejder forskerne med?
De vigtige spørgsmål har der hidtil ikke været et samlet svar på. Men nu giver Arctic Hub for første gang et samlet overblik over forskning i Grønland.
Arctic Hub’s nye rapport kortlægger forskningsaktiviteten i perioden 2015 til 2024 og er udarbejdet i samarbejde med Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet.
Rapporten fastslår, at Grønland indtager en helt særlig position i den internationale forskning. Samtidig peger den på markante forskelle mellem forskning, der udføres i samarbejde med grønlandske forskere, og forskning uden lokale samarbejdspartnere.
Grønland er hele verdens forskningslaboratorium Rapporten slår fast, at Grønland i høj grad er et internationalt forskningslaboratorium, særligt inden for klima og miljø.
I perioden blev der årligt udgivet omkring 1.700 til 1.800 forskningspublikationer om Grønland. Det svarer til cirka 28 forskningsartikler pr. 1.000 indbyggere, hvilket meget vel gør Grønland til det land i verden, hvor der udgives flest forskningsartikler pr. indbygger.
“Vores land har en helt unik position i den internationale forskning. Det enorme antal forskere og forskningspublikationer fortæller noget om, hvor stor verdens interesse for Grønland er. Men rapporten viser også, at vi har brug for at se nærmere på, hvordan al denne forskning bedst kan skabe værdi for Grønland,” siger Avijâja Rosing-Olsen, sekretariatsleder i Arctic Hub.
For samtidig viser rapporten, at en stor del af forskningen i Grønland ikke foregår i samarbejde med lokale forskere eller forskningsinstitutioner. I gennemsnit har omkring 10 procent af forskningspublikationerne en grønlandsk samarbejdspartner.
Forskning med Grønland handler om noget andet end forskning om Grønland En af rapportens centrale konklusioner er, at der er en tydelig forskel på, hvad
forskningen handler om, alt efter om den gennemføres med eller uden en grønlandsk samarbejdspartner.
Forskning uden grønlandske samarbejdspartnere fokuserer især på is, klima og miljø. Når forskningen gennemføres i samarbejde med grønlandske forskere eller institutioner, fylder sundhed, samfund og lokalt liv derimod langt mere.
“Det er ikke nødvendigvis et problem, at så meget af forskningen handler om klima, is og miljø. Det er områder, hvor Grønland har enorm international betydning. Men rapporten viser, at der er en skævhed i den samlede forskning. Den giver os derfor et vigtigt grundlag for at diskutere videre ud fra,” siger Avijâja Rosing-Olsen.
USA’s forskning i Grønland er faldet markant Rapporten ser viser også en markant udvikling i den amerikanske forskningsaktivitet.
Antallet af amerikanske forskningspublikationer om Grønland faldt med 23 procent fra 2015 til 2024. USA var det land, der udgav flest forskningsartikler om Grønland i perioden 2015 til 2023, men i 2024 blev USA overhalet af Canada.
Faldet er særligt tydeligt fra 2021 og frem og ses især inden for de fysiske videnskaber. Her er antallet af publikationer relateret til klimaforandringer faldet med 32 procent.
