Kommunen har afsat midler til 2026 til oprensning af havbunden ved hellefiskefelterne, og kommunens ansøgning til Naalakkersuisuts Miljøfond om tilskud til projektet er blevet godkendt. Det forventes, at oprydningen gennemføres i samarbejde med KNAPP og med udgangspunkt i fiskernes viden. Ligeledes er aktører med tilknytning til fiskeriet, såsom fiskeindhandlingssteder, velkomne til at deltage.
Deltagelse kan ske ved at give besked til Avannaata Kommunias Forvaltning for Erhverv på e-mail: avannaata@avannaata.gl. KNAPP i Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq vil blive kontaktet, inden sommeren bliver for fremskreden, om mulighederne for samarbejde samt et forslag om at afholde et møde. For eksempel kan en fælles storoprydning i løbet af året gennemføres i en bestemt måned over fem sammenhængende dage i samarbejde med renovatørerne i bostederne, men i de enkelte distrikter skal fiskernes viden anvendes.





