Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur Idræt og Kirke Nivi Olsen udtrykker stor opbakning til den grønlandske deltagelse ved Special Olympics Idrætsfestival, som afholdes i Roskilde den 29.-31. maj 2026.
I alt 23 atleter og 10 støttepersoner fra Grønland deltager i idrætsfestivalen, der er Danmarks største sportsbegivenhed for mennesker med udviklingshandicap.
Deltagerne repræsenterer flere steder i landet og skal konkurrere i blandt andet fodbold, boccia, atletik, badminton, floorball og bowling. Det er anden gang, Grønland deltager, og det øgede deltagerantal vidner om en positiv udvikling og et stærkt engagement på området.
“Vi hepper på jer
Der er stor stolthed af den grønlandske trup, som repræsenterer fællesskab, vilje og livsglæde. I er stærke rollemodeller, som inspirerer andre gennem jeres engagement og glæde ved idræt. Vi ønsker alle deltagere og støttepersoner held og lykke ved Special Olympics Idrætsfestival 2026. Jeg er sikker på, at I alle får nogle uforglemmelige oplevelser, styrket fællesskabet og tager ny inspiration med hjem.” siger Nivi Olsen.





