Sermersooq

Sikuki Nuuk Harbour A/S med overskud på 14,1 mio. kr.

Sikuki Nuuk Harbour A/S har den 22. maj 2026 afholdt ordinær generalforsamling. Selskabet kan se tilbage på et år med et årsresultat på 14,1 mio. kr., højt aktivitetsniveau og igangsættelse af en havneudvidelse

Tilfredsstillende årsresultat

Sikuki Nuuk Harbour A/S realiserede i 2025 en nettoomsætning på 75,1 mio. kr. mod 73,9 mio. kr. i 2024 og et resultat efter skat på 14,1 mio. kr. Resultatet er præget af det højere aktivitetsniveau og finansieringsomkostninger i forbindelse med den kommende havneudvidelse.

Årsrapporten for 2025 blev godkendt på generalforsamlingen.

Anløbsaktiviteter, ESG og havneudvidelse

2025 har været præget af historisk høj aktivitet i Nuuk havn fra forsyningsskibe, trawlere, krydstogtskibe og forsvaret. På bæredygtighedsområdet gennemførte selskabet i 2025 sin første fulde ESG-rapporting, som er integreret i årsrapporten.

Der er afholdt licitation på havneudvidelsen og indgået kontrakt med KJ Greenland A/S om den kommende havneudvidelse i Nuuk.

“Selskabet er godt rustet til fremtiden og ser frem til den kommende havneudvidelse, der skal styrke havnens kapacitet, beredskabet og Grønlands maritime infrastruktur. Havneudvidelsen forventes klar i november 2028. ” – Steen Montgomery-Andersen, bestyrelsesformand.

Bestyrelsen genvalgt

På generalforsamlingen blev bestyrelsen genvalgt og består fortsat af:

  • Steen Montgomery-Andersen, bestyrelsesleder
  • Ujarak Rosing Petersen
  • Heidi Jeremiassen
  • Marie-Louise Frederiksen
  • Thomas Bendtsen