Sermersooq

Pressemeddelelse: STARK Kalaallit Nunaat A/S

STARK Kalaallit Nunaat A/S er medlem af CSR Greenland, som har til formål at fremme CSR-agendaen i Grønland og styrke virksomheders lokale forankring i forhold til sociale, miljømæssige og etiske spørgsmål. En del af den lokale indsats er bl.a. partnerskaber, hvorved STARK bidrager til udvikling af det grønlandske samfund.

STARK Kalaallit Nunaat A/S har særligt fokus på udsatte børn og unge. Deres engagement i lokalsamfundet er baggrunden for en større årlig donation indenfor det sociale område. 

Donationen fra STARK Kalaallit Nunaat A/S skal bruges til vedligeholdelse af vores hytte, som ligger i Nuuk Fjorden. Hytten er et vigtigt omdrejningspunkt for vores pædagogiske og terapeutiske behandlingsarbejde med børnene.

Børnehjemmet Sikkerneq er en selvejende institution stiftet i 2010. Vores målgruppe er børn i alderen 0-18 år, med tidlige følelsesmæssige skader som følge af omsorgssvigt, som har behov for længerevarende anbringelse og pædagogisk behandling. 

En stor tak til STARK Kalaallit Nunaat A/S.

Lotte ØstergaardForstander Børnehjemmet Sikkerneq