Qeqertalik

Siumut Qasigiannguit: Der mangler en plan for ældreområdet

Det fremhæves, at mange ældre i Qasigiannguit oplever udfordringer i forhold til omsorg og service. Derfor mener Siumut, at der er behov for, at borgerne og de ældre bliver hørt bedre, og at der udarbejdes klare planer for området.

Ifølge Siumut har ældre en vigtig plads i samfundet, og kommunen bør sikre, at de kan leve et værdigt og trygt liv med respekt og ordentlig omsorg.

Gennem det åbne brev stiller lokalafdelingen blandt andet følgende spørgsmål:

  • Har Kommune Qeqertalik en særskilt ældrepolitik?
  • Hvordan vil kommunen inddrage borgerne i udviklingen af ældrepolitikken?  
  • Hvordan vil man forbedre forholdene for medarbejdere og rekruttering på ældreområdet?
  • Hvilke konkrete initiativer planlægger kommunalbestyrelsen og borgmesteren?

Siumut i Qasigiannguit opfordrer kommunen til en åben dialog med borgerne og til at formulere klare mål for fremtidens ældreområde.

Pressemeddelelse fra Aqqa Samuelsen, Siumut