Qeqqata

Forårsrengøring i Sisimiut

Qeqqata Kommunia inviterer nu Sisimiut til at tage del i en stor fælles forårsrengøring i Sisimiut frem mod Nationaldagen den 21. juni. Målet er klart: renere omgivelser og et fælles ansvar for byens udseende.

Kommunen ønsker at samle virksomheder, foreninger, organisationer, skoleklasser og frivillige i en koordineret indsats, hvor affald fjernes fra forskellige områder i byen. Forårsrengøringen skal være gennemført inden den 18. juni 2026.

– Lad os være sammen om forårsrengøringen i Sisimiut, lyder opfordringen fra kommunen.

Honorar til deltagende foreninger og skoleklasser

Foreninger og organisationer, der deltager i forårsrengøringen, kan modtage et honorar på 2.000 kroner for deres indsats.

Det samme gælder skoleklasser, som samtidig skal være med til at skabe opmærksomhed blandt børn og unge om affalds betydning for naturen. Kommunen oplyser dog, at beløbet kan blive justeret afhængigt af mængden af indsamlet affald i de enkelte områder.

Frivillige borgere kan også deltage og vil få udleveret affaldsposer samt mulighed for at deltage.

Kommunen håber, at forårsrengøringen både vil skabe renere omgivelser og styrke fællesskabet i Sisimiut.