Qeqqata Kommunia har den 1. oktober ansat en læringskonsulent, som skal styrke samarbejdet og skabe bedre overgange fra daginstitution til skole og videre til uddannelse og arbejdsliv.
Børn og unge skal opleve større sammenhæng gennem deres opvækst og uddannelse. Det er målet med ansættelsen af en læringskonsulent i Qeqqata Kommunias uddannelsesafdeling, oplyser kommunen.
Den nye læringskonsulent, som kommunen præsenterer med fornavnet Pia, skal blandt andet understøtte samarbejdet mellem daginstitutioner, folkeskoler, MISI og Majoriaq.
Arbejdet skal gøre overgangene mellem de forskellige tilbud mere sammenhængende og styrke børn og unges muligheder for at lære, trives og udvikle sig.
Stillingen omfatter også pædagogisk udvikling og støtte til læringsinitiativer som Kivitsisa. Videndeling og fælles løsninger på tværs af institutionerne bliver centrale dele af opgaven.
Kilde: Qeqqata Kommunia




