Vil du stå i spidsen for en af Grønlands mest spændende nonfoodafdelinger?
Brugseni Ilulissat søger en synlig og engageret Afdelingsleder til nonfood, der kan skabe resultater gennem mennesker, inspirerende varepræsentationer og stærk daglig drift. Samtidig får du en central rolle i den kommende udvidelse af nonfoodafdelingen på mere end 1.000 m² – en unik mulighed for at sætte dit præg på afdelingens fremtidige udvikling.
Om stillingen
Som afdelingsleder får du ansvaret for den daglige drift og udvikling af nonfoodafdelingen samt ledelsen af 5-6 medarbejdere. Du går forrest i hverdagen, skaber overblik og sikrer, at afdelingen altid fremstår inspirerende, salgsklar og indbydende for kunderne.
Du bliver en vigtig sparringspartner for medarbejderne og får en central rolle i arbejdet med at udvikle både afdelingen og teamet. Samtidig får du mulighed for at være med til at forme en markant større nonfoodafdeling i tæt samarbejde med uddeleren.
Dine primære ansvarsområder
- Ledelse, motivation og udvikling af afdelingens medarbejdere
- Daglig planlægning og koordinering af opgaver
- Varebestilling og disponering
- Vareopfyldning og sikring af en høj butiksstandard
- Opbygning af inspirerende varepræsentationer og kampagner
- Arbejdsplanlægning og personaleudvikling
- Opfølgning på afdelingens salg, nøgletal og økonomi
- Sikre struktur, overblik og god drift i hverdagen
Vi forventer, at du
- Har erfaring fra detailhandel – gerne med ledelsesansvar
- Er en synlig leder, der går forrest og skaber følgeskab
- Kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Er struktureret, handlekraftig og resultatorienteret
- Motiveres af at udvikle medarbejdere og skabe gode kundeoplevelser
- Har flair for varepræsentation og kan skabe inspirerende butiksmiljøer
- Kendskab til Coops IT-systemer er en fordel, men ikke et krav
Om Ilulissat
Ilulissat er Grønlands tredjestørste by med lidt over 5.000 indbyggere og en helt unik placering ved den verdensberømte Isfjord. Byen tilbyder storslåede naturoplevelser året rundt samt et aktivt byliv med gode indkøbsmuligheder, caféer, restauranter, kulturtilbud og gode forhold for familier.
Vi tilbyder
- En spændende lederstilling med stor indflydelse
- Muligheden for at være med til at udvikle en nonfoodafdeling, der udvides med over 1.000 m²
- Tæt samarbejde med uddeler
- Et stærkt kollegialt fællesskab
- Gode udviklingsmuligheder
- Personalebolig, til- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter gældende regler
- Attraktive personalefordele og løn efter kvalifikationer
Ansøgning
Har du lyst til at gå forrest og være med til at udvikle fremtidens nonfoodafdeling i Brugseni Ilulissat?
Så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og venter gerne på den rette kandidat.
Tiltrædelse efter aftale.
Ved spørgsmål om stillingen:
Uddeler Kaspar Busk, tlf.: +299 947701, mail kaspar.busk@brugseni.gl
Web: www.brugseni.gl
Facebook & LinkedIn: Kalaallit Nunaanni Brugseni
Arbejdssted
Alanngugasik 4
3952 Ilulissat
Grønland
Ansøgningsfrist:
1. juli 2026


