Finanslov: Makrelfiskere og krydstogtturister skal betale mere

Finanslovsaftalen for 2027 hæver ressourcerenten på det pelagiske fiskeri og fordobler krydstogtafgiften. Til gengæld kan lokalt brygget øl og sodavand blive billigere.

Den store gevinst på makrel skal også komme fællesskabet til gode. Derfor stiger ressourcerenten på det pelagiske fiskeri allerede fra 2027. Det er aftalt i finanslovsaftalen, som Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut underskrev i Nuuk mandag den 9. november.

Fra 2027 skal der betales 2 kr. pr. kg makrel, 30 øre pr. kg sild og 20 øre pr. kg for blåhvilling og lodde. Ændringen forventes at give Landskassen omkring 30 mio. kr. om året, eller ca. 120 mio. kr. frem til 2030. Det er aftalens største nye indtægt.

Partierne henviser til rekordhøje makrelpriser i 2026 og til, at satserne i Grønland ligger langt under satserne på Færøerne, hvor en stor del af fangsten bliver landet. Naalakkersuisut opfordres samtidig til at finde en model, hvor afgiften følger prisudsvingene.

Dobbelt afgift for krydstogtpassagerer

Også turismen skal bidrage mere. Fra 1. januar 2028 stiger afgiften på krydstogtpassagerer fra 50 til 100 kr. pr. passager. Kommunerne får samtidig lov til at hæve deres gebyr for at sætte passagerer i land, ved eller uden for havne, fra 50 til 100 kr.

Ifølge reglerne skal ændringer af afgiften varsles i god tid. Derfor rækker stigningen først til sæsonen 2028.

Aftalen afsætter 10 mio. kr. i 2027 til at planlægge havne- og kajprojekter i Itilleq, Saattut, Sarfannguit, Qaarsut, Kulusuk, Kangaamiut, Qasigiannguit, Aasiaat og Sisimiut. For Ittoqqortoormiit bliver Naalakkersuisut kun opfordret til at tage en mulig ny havn op i forhandlingerne med Danmark om byens kommende lufthavn.

Billigere lokalt øl og hjælp til små virksomheder

Afgiften på øl og sodavand produceret i Grønland kan blive sat ned fra 2028. Der er reserveret 3 mio. kr. om året, men det kræver lovgivning og en afklaring af internationale handelsregler.

Små og mellemstore virksomheder får 5 mio. kr. ekstra om året til erhvervsfremme og rådgivning, også i mindre byer og bygder. Indsatsen skal koordineres med Nalik. Partierne foreslår også, at den danske investeringsfond EIFO, eventuelt sammen med Nalik Ventures, bruges til investeringer i Grønland.

Det kystnære fiskeri får et nationalt seminar i 2027, og Departementet for Udenrigsanliggender får 4 mio. kr. ekstra om året. Pengene skal blandt andet bruges til at fremme eksport og erhverv i udlandet.

Flere opgaver til lokale firmaer

Reformkommissionen skal i første halvår 2027 komme med forslag til at skære i Selvstyrets udgifter til eksterne konsulenter. Partierne lægger vægt på, at en større del af de opgaver, Selvstyret køber ude i byen, bliver løst af firmaer i Grønland.

På uddannelsesområdet skal den kommende erhvervsskole i Ilulissat fokusere på de uddannelser, erhvervslivet efterspørger, og den nye jern- og metalskole i Sisimiut skal søge medfinansiering fra fonde.

FAKTA

  • Ressourcerente fra 2027: makrel 2,00 kr./kg, sild 0,30 kr./kg, blåhvilling og lodde 0,20 kr./kg
  • Forventet merindtægt: ca. 30 mio. kr. om året
  • Krydstogtafgift fra 2028: 100 kr. pr. passager (i dag 50 kr.)
  • Rådgivning til små virksomheder: +5 mio. kr. om året 2027-2030

Kilde: Aftale om finansloven for 2027

  • Nivi Olsen går af som naalakkersuisoq

  • Jens-Frederik Nielsen er skuffet over måden, Atassut forlod koalitionen på

  • Finanslov: Ledige skal kunne mærke det, hvis de ikke søger arbejde