Borgere i Sisimiut får mulighed for at benytte en dyrlægeklinik, når QimmeqHealth besøger byen fra den 20. oktober til den 1. november 2026. Det oplyser Qeqqata Kommunia.
Dyrlæger fra QimmeqHealth Dyrklinik i slædehundedistriktet kommer til Sisimiut, hvor de vil være til rådighed for byens dyreejere i knap to uger.
Ifølge Qeqqata Kommunia vil klinikken holde til på Umiarsualivimmut 2 i stueetagen hos Arctic Circle Business.
Åbent på hverdage
Klinikken vil holde åbent på hverdage fra klokken 09.00 til 17.00 under dyrlægernes ophold i byen.
Borgere, der ønsker at kontakte dyrlægerne eller høre nærmere om mulighederne for behandling, kan henvende sig via Facebook-siden QimmeqHealth Dyrklinik i slædehundedistriktet eller ringe på telefon 48 71 48.
Dyrlægerne vil være i Sisimiut frem til den 1. november, oplyser Qeqqata Kommunia.




