Brugseni gør frugt og grønt billigere hver onsdag 

Fra onsdag den 23. september indfører Brugseni en fast ugentlig sundhedsdag i alle kædens butikker. Hver onsdag får kunder og medlemmer 15 procent ekstra rabat på alt frisk frugt og grønt. Initiativet er en del af Brugsenis nye sundhedsindsats ”Bare lidt sundere sammen”. 

Det skal være både nemmere og billigere at få lidt mere frugt og grønt ind i hverdagen. Det er tanken bag ”Sund onsdag”, som fra den 23. september bliver en fast del af hverdagen i alle Brugsenis butikker. 

Hver onsdag sænkes prisen på alt frisk frugt og grønt, så der kan spares 15 procent ekstra. Samtidig vil Brugseni inspirere mere til måltider, hvor frugt og grønt fylder lidt mere. 

Initiativet skal ikke stå alene. ”Sund onsdag” er en del af den bredere indsats ”Bare lidt sundere sammen”, hvor Brugseni ønsker at bruge sin rolle som dagligvarevirksomhed til at gøre sundere valg lettere i hverdagen. 

– Vi tror ikke på, at sundhed nødvendigvis handler om at ændre hele sit liv fra den ene dag til den anden. Små ændringer i hverdagen kan også gøre en forskel. Hvis vi kan gøre det lidt lettere og lidt billigere at vælge mere frugt og grønt, så er det et meget konkret sted for os at begynde, siger administrerende direktør i Brugseni, Allan Kristoffersen. 

Brugseni har allerede taget flere skridt på sundhedsområdet. Tidligere på året ændrede virksomheden lørdagens åbningstid for alkoholsalg, og i august blev der indført en aldersgrænse på 16 år for køb af energidrikke med højt koffeinindhold. 

Ifølge Allan Kristoffersen hænger initiativerne sammen: 

Brugseni er ejet af vores medlemmer, og vi har et samfundsansvar. Vi vil gerne inspirere og gøre det nemmere at leve ”bare lidt sundere -sammen” 

– Vi er en dagligvarevirksomhed, og vi kan tage ansvar for de rammer, vi skaber for vores kunder. 

Det handler både om, hvad vi gør lettere at vælge, hvad det koster, og hvordan vi sælger produkter som alkohol og energidrikke. Vores ambition er ganske enkelt, at vi sammen kan gøre hverdagen bare lidt sundere. 

Sund onsdag træder i kraft den 23. september 2026 og gælder herefter hver onsdag i alle Brugseni-butikker. Rabatten på 15 procent gælder frisk frugt og grønt. Gælder både medlemmer og øvrige kunder 

  • Ny sikkerheds- og forsvarsaftale kan få betydning for Ittoqqortoormiit

  • Naleraq kræver svar om vareforsyningen: “Borgerne i Nordgrønland og bygderne kan ikke leve af undskyldninger”

  • Borgmesteren: Narsarsuaq – vores klare forventninger til en eventuel militær tilstedeværelse