Kujalleq

Oprydning på lossepladsen i Narsaq er i gang

Der er sat gang i en oprydning på lossepladsen i Narsaq for at håndtere de store mængder affald, som er ophobet over den seneste tid.

For at få ryddet op på lossepladsen er der sendt ekstra mandskab fra Qaqortoq til Narsaq.

– Der var behov for ekstra hjælp til at pakke affaldet i storsække. Derfor har vi sendt en medarbejder fra Qaqortoq til Narsaq, som i de næste to uger skal pakke omkring 3.000 m³ affald i storsække. Næste fase bliver at sortere det resterende affald i brændbart og ikke-brændbart, forklarer Jakob Petrussen, miljøingeniør i Kommune Kujalleq.

I forbindelse med sorteringsarbejdet vil der blive søgt en entreprenør til opgaven.

– Vi har sendt udbudsmateriale ud til entreprenører, der ønsker at byde på opgaven med at sortere det brændbare og ikke-brændbare affald. Når kommunen har godkendt et tilbud, kan sorteringsarbejdet gå i gang, siger Jakob Petrussen.

Det forventes, at sorteringsarbejdet kan påbegyndes inden udgangen af året.

  • Midlertidigt stop for tømning af septiktanke i Narsaq

  • Borgmesteren: Borgere i Nanortalik skal til folkeafstemning den 11. september

  • Kommune Kujalleq samler alle bygdebestyrelser til bygdeseminar i Narsaq