Når et barn gør skade på et andet barn, må fokus ikke kun rettes mod barnet, men også mod de voksne, som har ansvaret for den opdragelse og de rammer, som barnet vokser op i.
Børns voldelige og udadreagerende adfærd over for hinanden fylder i stigende grad i den offentlige debat. Episoderne deles på sociale medier, og børns voldelige og udadreagerende adfærd over for hinanden bliver stadigt mere synlig. Vi har et fælles ansvar for vores børn i samfundet. Den indbyrdes voldelige og udadreagerende adfærd kan ikke accepteres. De voksne skal være rollemodeller, og gennem vejledning af børnene skal de fortsat iværksætte indsatser, der forebygger denne adfærd.
Når barnet slår, truer eller mobber, er det afgørende at forklare om konsekvenser og tale med barnet. I den tidlige indsats er det netop denne tætte dialog og vejledning, der gør forskellen. En vigtig og naturlig del af opdragelsen er at lære børn god opførsel. Vold og grov mobning skal aldrig accepteres.
Børn udvikler sig ikke alene, de formes af de voksne, der er omkring dem og af de fællesskaber, som de vokser op i og af de værdier de møder i hverdagen. Det er derfor ikke rimeligt at placere al ansvar på barnet, når et barn gør skade på et andet barn.
FN’s Børnekonvention slår fast, at alle børn har ret til beskyttelse mod vold og ret til omsorg for udvikling. Det gælder også de børn, der udviser en adfærd, som skader andre. Vold, mobning og ydmygelse skal stoppes, og de skal mødes med tydelige grænser. Men børn har stadig krav på voksne, der tager ansvar og giver dem en grundlæggende oplæring i god opførsel.
MIO har gentagne gange sat fokus på børns rettigheder og på de voksnes ansvar for at sikre, at børn vokser op under trygge forhold. MIO peger blandt andet på, at børn har ret til beskyttelse, omsorg og at blive hørt.
De opslag og videoer, der fra tid til anden deles på sociale medier, viser kun et øjeblik og ikke historien om et barn, der bliver udsat, eller om det barn, der udøver volden. De fortæller ikke, hvilke voksne der var omkring børnene før, under og efter hændelsen.
Hvis vi ønsker at beskytte børn, skal vi huske, at de ikke selv har valgt de vilkår, de vokser op under. Ansvaret ligger hos de voksne. Både forældre, pårørende, fagfolk og samfundet generelt skal vejlede og gå i dialog med børnene – det ansvar kan vi ikke fralægge os. Sammen skal vi forebygge vold og finde en vej mod en tryg opvækst for vores børn – de har brug for os.
