Kujalleq

Den 10.000. affaldsballe er nu pakket


Siden forbrændingsanlægget i Qaqortoq lukkede, er omkring 6.000 tons affald blevet pakket i baller. Der findes dog fortsat ikke-brændbart affald blandt det indleverede affald, og borgerne opfordres derfor til at sortere korrekt.

For fire år siden ophørte driften af forbrændingsanlægget i Qaqortoq. Siden da er brændbart affald blevet komprimeret og pakket i store baller. Nu er den 10.000. affaldsballe blevet pakket.

– Hver balle vejer omkring 600 kg, og siden ballepresseren blev taget i brug, har vi nu pakket den 10.000. balle. Ballerne afhentes af ESANI’s skib og transporteres til Sisimiut, fortæller Frederik Karlsen, leder af modtagepladsen for affald i Qaqortoq.

Ved pakningen af affaldet konstateres det jævnligt, at der er afleveret ikke-brændbart affald sammen med det brændbare affald. Derfor opfordres borgerne til at sortere affaldet korrekt.

– Vi finder blandt andet batterier, elektronik, beholdere med stærke rengøringsmidler, maling og andre produkter mærket som farligt affald. For at beskytte miljøet opfordrer vi til, at denne type affald afleveres i de røde kasser til farligt affald. Kommunen afhenter kasserne efter telefonisk henvendelse, siger Frederik Karlsen

  • Deltagerne ved Aasivik 2026 sender fælles budskab til omverdenen

  • Sammen om Aasiviks 50-års jubilæum

  • Kommune Kujalleq har fået 32 nye Playmakere