Naalakkersuisut har sikret 35 millioner kroner til Naalakkersuisuts særordning om godtgørelse til kvinder, der efter den 1. januar 1992 har fået antikonception uden samtykke eller viden.
Som meddelt den 26. februar, har Naalakkersuisut modtaget et markant større antal ansøgninger om godtgørelse fra kvinder, der efter hjemtagelse af sundhedsvæsnet den 1. januar 1992 har fået antikonception uden deres viden eller samtykke, hvil-ket oversteg det oprindeligt forventede. Dette medførte et behov for at sikre yderli-gere økonomisk dækning til håndtering af ansøgninger og potentiel udbetaling af godtgørelser. Naalakkersuisut kan nu meddele, at der nu er sikret en økonomisk dækning på i alt 35 millioner kroner.
Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling, Mariane Paviasen Jensen udtaler:
”Det er selvfølgelig tilfredsstillende, at der nu er afsat 35 millioner kroner fra sundhedsaftalen til Naalakkersuisuts særordning om godtgørelse. Som tidligere meddelt, har Naalakkersuisut modtaget mange flere ansøgninger end først forven-tet, og det har derfor været nødvendigt at sikre yderligere økonomiske midler, ud-over dem som oprindeligt var afsat. Det har vi gjort nu, og det glæder mig meget. Samtidig er det en afspejling af, hvor stor denne sag er, og hvor vigtigt det er, at vi fortsat behandler sagen med den seriøsitet og ordentlighed, som den kræver. Man-ge kvinder, herunder piger, er dengang blevet gjort uret, og det mindste Naalak-kersuisut kan gøre er, at sikre økonomisk godtgørelse så sagen kan afsluttes, og selvom det som er sket ikke kan erstattes med penge, så håber vi at det på en eller anden måde kan være en hjælp.”




