Qeqertalik

To brandfolk fra Kommune Qeqertalik har gennemført brandmandsuddannelse

Det Grønlandske Brandskole gennemførte i samarbejde med Nuummi Qatserisartut brandmandsuddannelsen FUI fra den 4. maj til den 28. maj 2026.

To deltagere fra Kommune Qeqertalik Brandvæsen deltog i uddannelsen: David-Peter Jeremiassen fra brandstationen i Kangaatsiaq og Jouan Karlsen fra brandstationen i Akunnaaq. Begge har nu bestået den afsluttende eksamen og er certificerede brandfolk.

Med uddannelsen er de rustet til at deltage i sluknings- og redningsarbejde ved både brande og ulykker, herunder arbejde som røgdykkere.

I alt gennemførte 15 deltagere uddannelsen, hvoraf 13 kom fra forskellige byer langs kysten.

Kommune Qeqertalik Brandvæsen har dermed fået to nyuddannede brandfolk.

  • Kaja Olsen bliver ny fagchef i Kommune Qeqertalik

  • Kommune Qeqertalik får ny fagchef for kultur, fritid og sundhed

  • Siumut: Pirattaxaer i Aasiaat kører i strid med loven – problemet skal håndteres