Sermersooq

Sermersooq: Ungdomskommunalbestyrelsen har fremlagt fire anbefalinger til Kommunalbestyrelsen

Ungdomskommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har afholdt det årlige møde for 2026 i Nuuk over fem dage fra 1. til 5. juni.

Dagene har været gode for de unge, som har fået nye venskaber og deltaget i mange aktiviteter. Mødedeltagerne har lært hinanden at kende og fået viden om børns rettigheder, mobning, bevægelsesaktiviteter, kommunale politikere og den interne kommunale service ud fra politiske beslutninger samt om, hvordan de kan få medindflydelse og samarbejde blandt befolkningen.

Under fællesdagene dannede ledsagende lærere fra Vest- og Østgrønland venskabsklasser, hvor børnene kan kommunikere med hinanden.

I dag, i forbindelse med afslutningen af årsmødet, blev fire anbefalinger fremlagt for Kommunalbestyrelsen. Anbefalingerne behandles, og der træffes beslutninger ved næste kommunalbestyrelsesmøde.

“Jeg glæder mig til drøftelsen af de unges anbefalinger på mødet og til den videre behandling af sagen. De unges anbefalinger og budskaber er meget vigtige for vores kommune. Jeg håber, at alle borgere i kommunen vil være med til at løfte budskaberne.”
– Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq S. Olsen

Anbefalinger

Anbefaling 1

  • Der skal etableres makkerklasser i kommunen
  • Der skal være flere familiedage samt tilskud til rejser
  • Der skal igangsættes flere sommeraktiviteter i bosteder og klubber

Anbefaling 2

Hvordan kan vi styrke Ungdomskommunalbestyrelsens virke?

FLERE MØDER:

  • Møder uden for Nuuk, eksempelvis i Østgrønland og Island samt orienteringsrejser
  • 2 x ved brug af internettet
  • 2 x i Kommuneqarfik Sermersooq

Anbefaling 3

Hvordan kan vi forebygge mobning i skolerne?

  • Hvis vi skal bekæmpe mobning, er der behov for støtte og samarbejde blandt børnene
  • Ny viden om mobning i skolen skal løbende deles med lærere, elever og forældre
  • Der skal være flere henvendelsesmuligheder i skolen, fx flere vagter, socialrådgivere og psykologer samt telefonisk henvendelsesmulighed

Anbefaling 4

Egne anbefalinger:

  • Kommuneqarfik Sermersooq skal have samme værdier vedrørende mental og fysisk sundhed
  • Seksualundervisningen skal være tydeligere for alle og give større udbytte
  • Der skal undervises og oplyses om alkohol, vape, snus, cigaretter og andre euforiserende stoffer
  • Der ønskes mere attraktive idrætsfaciliteter for unge i byer og bygder
  • ITTOQQORTOORMIIT: Der ønskes et selvstændigt klubhus
  • KULUSUK OG TASIILAQ: Bedre multibaner med jævne gulve
  • Kittat Inuiaat Show – Nationaldragtskonkurrence i Nuuk

  • Fangstmeldinger for rensdyr og moskusokser fra 2025

  • Simon Talbot indtager Katuaq