For andet år i træk vil Naalakkersuisut i anledningen af Pride markere deres støtte til diversitet, mangfoldighed og landets LGBT+-borgere i juni måned.
Den officielle markering sker online i form af offentliggørelse af regnbue-ikon på Naalakkersuisuts hjemmeside og på de sociale medier. Derudover vil regnbueflaget blive hejst på pladsen foran Naalakkersuisut i juni.
Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling vil holde tale til Nuuk Pride-parade d. 13. juni i Nuuk.
Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling, Mariane Paviasen Jensen, udtaler:
”Jeg er meget glad for at kunne meddele, at Naalakkersuisut for andet år i træk vil hejse regnbueflaget i anledning af Pride. Det er vigtigt, at vi viser vores støtte til landets LGBT+-borgere, og viser, at vi her i landet støtter op om retten til at være den man er. Særligt med tanke på, at vi lever i en tid, hvor modstanden mod LGBT+-personer og ligestilling vokser på den internationale scene. Vi er nødt til at vise, at her er der ikke plads til intolerance og fordomme. Derfor vil jeg opfordre alle til deltage i årets Pride, og også til at huske hinanden på, at alle er betydningsfulde for fællesskabet, og har ret til at være lige dem de er.
På vegne af Naalakkersuisut ønskes I alle en god Pride!”




