Indlægget blev præsenteret af 18-årige Veronica Geisler, som understregede, at talen er vigtig, fordi mange unge deler de samme oplevelser og tanker.
Talen fortalte åbent om oplevelser med at flytte til Danmark og føle sig anderledes.
“Jeg begyndte at skamme mig over at være grønlænder,” fortalte hun i talen og beskrev, hvordan hun i flere år kæmpede med spørgsmål om identitet og tilhørsforhold.
Hun forklarede, at hun er vokset op med dansk humor og ofte har følt sig mere dansk end sine venner og familie i Grønland – samtidig med, at hun i Danmark følte sig mere grønlandsk.
Fordomme om Grønland fylder stadig
I talen pegede Aviaja på, at mange grønlændere fortsat møder stereotype forestillinger og spørgsmål om deres hjemland.
Spørgsmål som: “Bliver du grønlænderstiv?” eller “Bor I i igloer?” er noget, hun selv har hørt flere gange.
Ifølge Aviaja kan mødet med den manglende viden om Grønland være overvældende, særligt når man som ung forsøger at finde sin plads og identitet.
Samtidig understregede hun, at netop derfor er det vigtigt at holde fast i, hvor man kommer fra.
“Jeg er stolt af at være grønlænder,” lød det tydeligt fra talerstolen.
Trump-udtalelser vakte stærke følelser
Aviaja kom også ind på den internationale opmærksomhed omkring Grønland og henviste til de gentagne udtalelser fra USA’s præsident Donald Trump om ønsket om at købe Grønland.
Hun satte spørgsmålstegn ved, hvordan grønlandske borgere oplever den slags udmeldinger.
“Trump vil købe et land. Vores land. Hvad så med os? Os, der bor i landet?” spurgte hun i talen.
For hende virkede tanken både surrealistisk og nedladende – som om et land og dets mennesker kunne gøres til en handelsvare.
Budskabet blev mødt med stående bifald
Trods de udfordringer og det pres, mange grønlændere oplever udefra, var Aviajas vigtigste budskab et kald til sammenhold.
Hun opfordrede grønlændere til ikke at lade skam eller fordomme definere dem, men i stedet finde styrke i fællesskabet.
“Sammen står vi stærkere,” sagde hun og fremhævede den særlige varme og samhørighed, som mange oplever i grønlandske fællesskaber.
Da talen var slut, blev Aviaja mødt med stående bifald fra salen – en reaktion, der understregede, hvor stærkt hendes ord ramte publikum.
Aviaja afsluttede talen med et klart budskab om identitet og stolthed:“Jeg er stolt af at være grønlænder