Naleraq fastholder nej til finansloven trods politiske indrømmelser

Naleraq ser flere af sine mærkesager i grundlaget for finansloven for 2027. Alligevel fastholder partiet sit nej til den samlede finanslov og efterlyser svar på økonomien og konsekvenserne for borgerne.

Penge til fiskeriøkonomi, uddannelse i Nordgrønland og havnefaciliteter langs kysten vækker tilfredshed hos Naleraq. Men indrømmelserne får ikke partiet til at støtte finansloven for 2027.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra partiet den 16. november.

– Vi har deltaget i forhandlingerne, kæmpet for vores mærkesager og opnået vigtige forbedringer. Det står vi ved. Men vores resultater er ikke en blankocheck til Naalakkersuisut, siger Naleraqs politiske ordfører og gruppeformand, Jens NapãtôK’.

Ifølge partiet indeholder finanslovsgrundlaget fem millioner kroner årligt til et fiskeriøkonomisk center og fortsat 20,5 millioner kroner om året til erhvervsskolen i Ilulissat.

Derudover foreslås midler til projektering af en ATV-vej mellem Qasigiannguit og Ilimanaq samt havne- og kajprojekter langs kysten. Til forundersøgelser og projektering af havnefaciliteter i Ittoqqortoormiit foreslås 2,5 millioner kroner.

Naleraq understreger, at planerne skal følges op med finansiering og konkrete resultater.

Tilfredshed med penge til kommuner og kirke

Partiet hilser også ekstra fem millioner kroner årligt til kirken velkommen. Det samme gælder retningen i en planlagt pensionsreform fra 2028, som ifølge pressemeddelelsen skal gøre det mere attraktivt for pensionister at arbejde uden modregning i pensionen.

Finanslovsaftalen afsætter ifølge Naleraq desuden omkring 218,4 millioner kroner over fire år til pris- og lønregulering af kommunernes bloktilskud. Partiet betegner reguleringen som en nødvendig anerkendelse af kommunernes økonomiske pres.

Til gengæld kritiserer Naleraq, at aftalen ikke indeholder en løsning på pædagogernes arbejdsvilkår.

Kræver svar om medbyggerordninger

Naleraq efterlyser samtidig en redegørelse for medbygger- og renoveringsordningerne, som Selvstyret ifølge pressemeddelelsen overtog fra kommunerne i 2026.

Jens NapãtôK’ har stillet spørgsmål til Naalakkersuisut om blandt andet borgernes adgang til ordningerne, godkendte hustyper og anvendelsen af pengene.

Partiet vil have oplyst, hvor mange borgere der har fået medbyggersæt, og hvor stor en del af midlerne der er gået til andre boligformål.

Vil afskaffe obligatorisk pensionsopsparing

Borgernes økonomi er en central begrundelse for Naleraqs fortsatte modstand mod finansloven. Partiet ønsker den obligatoriske pensionsopsparing afskaffet, fordi indbetalingerne efter partiets opfattelse presser familier med lave indkomster.

Naleraq mener heller ikke, at en foreslået midlertidig forhøjelse af boligsikringen løser problemerne med stigende boligudgifter.

Partiet fremhæver i den forbindelse et foreslået ekstraordinært tilskud på 11,7 millioner kroner til returpantsystemet. Ifølge pressemeddelelsen skal 7,5 millioner kroner hentes fra miljøområdet. Naleraq efterlyser samme handlekraft over for familiernes økonomiske problemer.

Trods de konkrete indrømmelser fastholder partiet derfor sit nej til finansloven som helhed. Naleraq begrunder det blandt andet med, at der fortsat er budgetteret med underskud i 2027, mens balancen bygger på forventede overskud i de efterfølgende år.

Partiet efterlyser klare svar på, hvem der skal betale, hvis de forventninger ikke holder.

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Naleraq den 16. november 2026.

  • Antallet af motorkøretøjer i Ilulissat er steget 56 procent på seks år

  • Peter Borg hylder fiskere og fangere og fremhæver aftale om hellefisk

  • Frederik Braüner vinder Paasisavut med fortælling om Grønlands boligblokke